Vareprøver Sildebensparket

Vareprøver Sildebensparket

Det kan være svært at vurdere farver og strukturer ud fra en skærm, derfor tilbyder vi at sende fysiske gulvprøver på vores sildebensparketgulve.

Du bestemmer selv, hvilke prøver du ønsker. Prøverne koster 75kr. + 15kr. pr valgte vareprøve. Prisen indeholder omkostninger i forbindelse med pakning og forsendelse. Den samlede pris for gulvprøverne modregnes et eventuelt gulvkøb.

Sildebensparket tilbydes i 4 forskellige sorteringer. Gulvets sortering er udelukkende et udtryk for træets udseende. Den har ingen indflydelse på kvaliteten af gulvet, da alle sorteringer har samme tolerancer, slidstyrke og egenskaber.

Sorteringer Lamel Sildebensparket:
Select: (Bestillingsvarer) Ensfarvet, helt uden knaster og med lige åretegning.

Natur: Naturlig varieret åretegning med ganske få sporadiske knaster på max 8 mm og sorte knaster max 1mm. 

Avantgarde: Naturlig træstruktur og farvevariation. Sunde knaster op til ca. 15 mm og sorter knaster op til 8 mm. Der forekommer ingen hvidsplint. 

Standard: Farvevariation, hvidsplint og knaster er tilladt, så længe det ikke spiller ind på gulvets beskaffenhed. 

Sorteringer Massiv Sildebensparket:

Natur: Levende spil i åretegningen og naturlig farvesortering. Små sunde knaster på op til 8 mm. kan forekomme, men ingen hvidsplint.

Rustik: Flot varieret farvespil. Der kan forekomme hvidsplint samt faste knaster på op til 30 mm.

75,00 DKK

Varianter

Standard Bianko MatLak + 15,00 DKK
Natur Ubehandlet + 15,00 DKK
Natur MatLak + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie Ekstra Hvid + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie Mist + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie Koral + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie Mudlight + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Bianco + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Shadow + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Ash Grey + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Bourbon + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Grigio + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Beige + 4x facet + krydsbørstet + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie + 4x facet + 15,00 DKK
Avantgarde Rubio Olie Beige + 4x facet + krydsbørstet + 15,00 DKK
Rustik 16 mm massiv + 15,00 DKK
Rustik 22 mm massiv + 15,00 DKK
Natur Rubio Olie 13x100x500mm + 15,00 DKK
Samlet pris 0,00 DKK

Bestil vareprøver på sildebensparket og se de smukke gulve i dit hjem.

Det kan være svært at vurdere farver, strukturer og kvalitet gennem en skærm, derfor anbefaler vi, at du bestiller et udvalg af vores vareprøver på sildebensparket, så du får mulighed for at se gulvene fysisk før du bestiller.

Hos Urban-Hald tilbyder vi to former for Sildebensparket Massiv og Lamel.

Massiv Sildebensparket

Massiv Sildebensparket er som navnet antyder, et gulv af stave i 16 mm eller 22 mm massivt træ. Gulvet findes i to sorteringer Natur og Rustik. Sorteringen Natur har et mindre spil i åretegningerne og små variationer i farven. Små sunde knaster på max 8 mm kan forekomme, men ingen hvidsplint/ lyse striber. Massiv Sildebensparket i sorteringen Rustik har et levende udtryk i åretegningen og et mere varieret farvespil, hvor hvidsplint kan forekomme. Alle strukturer er tilladt, hvis ikke kvaliteten forringes og faste knaster på max 30 mm. er tilladt.  

Vi forsøger at matche de flestes ønsker til gulve i Massiv Sildebensparket, derfor tilbyder vi også flere forskellige størrelser på stavene, men som udgangspunkt er gulvene produceret i egetræ. Størrelserne er:

  • 16x70x350
  • 16x70x450
  • 16x70x500
  • 22x70x350
  • 22x70x450
  • 22x70x500

Lamel Sildebensparket

Stavene i et Lamel Sildebensparketgulv har en samlet tykkelse på 11 mm eller 13 mm og består af to lag. Det øverste lag er et 4 mm eller 6 mm massivt slidlag. Det nederste lag er lamelopbygget. Denne opbygning består af tykke tværgående lameller i massiv fyr eller eg. 

Ved Lamelopbygget gulve minimereres træets bevægelser kraftigt. Hvilket giver et langt mere formstabilt gulv i forhold til andre gulve i massivt træ. Stavene i denne gulvtype svinder ikke i bredden, når de tørrer. Du er derfor sikret et gulv, som forbliver pænt, med tætte og præcise samlinger. Det er dermed også meget velegnet til brug på gulve med gulvvarme. 

Behandlinger

En anden klar fordel ved at vælge et gulv i Lamel Sildebensparket er, at det er færdigbehandlet fra fabrikken med pigmentering, lak eller olie. Gulvet skal derfor ikke slibes og behandles, når det er lagt, hvilket man normalt gør med massive gulve.

Ud over at du frit kan vælge den ønskede behandling med pigmentering, lak eller olie, tilbyder vi også forskellig tillægsbehandlinger. Disse tillægsbehandlinger kan du som kunde også frit vælge til. Der er tale om tillægsbehandlingerne: børstet overflade eller krydsbørstet overflade, som fremhæver åretegningen og giver et rustikt look. Samt facetslebne kanter som får hver enkelt stav til at træde tydeligt frem. 

Sorteringer

Lamel Sildebensparket tilbydes i fire forskellige sorteringer Select, Natur, Avantgarde og Standard. Select er den mest ensartede af de 4 sorteringer. Den er ensfarvet, med lige åretegning og helt uden knaster. Sorteringen

Natur har en anelse farveforskel og varierer let i åretegning, med ganske få sporadiske knaster på max 8 mm. Sorte knaster på max 1 mm er tilladt.

Avantgarde er sorteringen mellem den ensartede Natur og den rustikke Standard sortering. Avantgarde har en naturlig træstruktur og farvevariation, samt frie og svungne åretegninger. Sunde knaster op til 15 mm og sorte knaster op til 8 mm er tilladt. Der forekommer ingen hvidsplint i denne sortering.

Standard er den mest rustikke af de fire sorteringer for vores gulve i Lamel Sildebensparket. Her er alle strukturer tilladt, så længe det ikke forringer gulvets kvalitet. I denne sortering træder træets fantastiske, naturlige liv frem gennem farvevariationer, hvidsplint og knaster.

Uanset hvilken sortering du vælger, er kvaliteten helt i top. Gulvets sortering er udelukkende et udtryk for træets udseende. Alle sorteringer har samme tolerancer, slidstyrke og egenskaber. Der er heller ingen grund til bekymring over forekomsten af knaster, det er udelukkende sunde knaster som er tilladt og ved færdigbehandlede gulve er alle knaster udspartlet. De har dermed ingen betydning for gulvets slidstyrke. 

Størrelser og træsorter på Lamel Sildebensparket 

Gulve i Lamel Sildebensparket er som udgangspunkt produceret med et slidlag i egetræ. Men kan vælges i mange forskellige længder og bredder. Du kan vælge mellem følgende størrelser:

  • 11x70x350 mm
  • 11x70x490 mm
  • 11x100x500 mm
  • 11x100x1000 mm
  • 11x120x600 mm
  • 11x150x665 mm 
  • 13x70x350 mm
  • 13x70x490 mm
  • 13x100x500 mm
  • 13x100x1000 mm
  • 13x120x600 mm
  • 13x150x665 mm 

Klikgulve Vs. Fuldlimede 

Hos Urban-Hald tilbyder vi desværre ingen former for klikgulve. Alle vores gulve skal fuldlimes til underlaget, hvilket er et bevidst valg. Vi ønsker nemlig at tilbyde trægulve med en lang levetid og som løbende kan repareres. Det kan ikke undgås, at daglig brug sætter sine spor på et trægulv. Derfor er det også vigtigt, at gulvene kan slibes og dermed igen fremstå som nye. Vi har desværre ikke fundet en leverandør af klikgulve, som kan garanterer, at deres gulve kan slibes.

Fordelene ved fuldlimede gulve

Der er mange fordele ved, at vælge et trægulv som er fuldlimet til underlaget. En klar fordel er, at det kan slibes og dermed igen fremstå som nyt. Hvilket forlænger gulvets levetid. Det at trægulvet er fæstnet til underlaget giver en stabil overflade, hvorpå der kan monteres køkkener, garderobeskabe mv. Når køkkenet så engang skal skiftes ud, opstår der ingen problemer med, at gulvet ikke passer efter det nye køkken. Der er ingen klapren og knirken ved fuldlimede gulve og du vil opleve en forbedring af akustikken i rummet.

Leveringstid på sildebensparket og vareprøver på sildebensparket  

Vores vareprøver på sildebensparket sender vi, så du har dem inden for 1-5 hverdage.

Leveringstiden på de fysiske trægulvene er op til 6 uger. Dette skyldes, at langt de fleste af vores Sildebensparketgulve bliver skræddersyet efter den enkeltes ønske til størrelse på stavene, behandling og tillægsbehandling.

Sikkerhedsblad

Lægningsvejledning

Scroll til toppen

Har du et spørgsmål?

Udfyld felterne herunder, så vender vi retur med et svar hurtigst muligt.​