MicroCement Guide – Sådan gør du det selv

MicroCement er et stærkt materiale, som er let at påføre. Det kan påføres på en lang række underlag og anvendes på alt fra gulve og vægge til bordplader mv. Her får du opskriften på, hvordan du anvender MicroCement i dit hjem.  

MicroCement et Innovativt produkt

I 2018 lancerede vi et nyt innovativt produkt – Færdigblandet MicroCement i vores produktportefølje, hvilket er blevet en kæmpe succes. De steder, hvor du før ville vælge fliser, er det nu muligt at anvende MicroCement. Det kan bl.a. være på gulvet i entreen, som stænkvæg i køkkenet eller til væggene og gulvet i badet. MicroCement fra Urban-Hald er færdigblandet, hvilket betyder, at det ved levering er tonet i den ønskede farve og klar til brug. Ved at anvende MicroCement, får du et materiale med en meget høj slidstyrke, som er 100% vandtæt og yderst rengøringsvenligt.

MicroCement Guide Gør det selv

Hvad er MicroCement?

MicroCement er på trods af sin tykkelse på 2 til 4 millimeter vandtæt og ekstremt slidstærk.
Materialet tilbydes i 20 forskellige farver SE DEM HER. Det kan påføres på eksisterende fliser, vægge og gulve. Vælger du MicroCement frem for fliser, slipper du for at fuge og efterfølgende for rengøring og vedligeholdelse af fugerne. 

Prisen på MicroCement afhænger af underlag og størrelsen på det område du ønsker at dække. Prisen ligger fra 260 kr. pr. kvm. Ønsker du at beregne prisen på dit projekt, kan du gøre det ved hjælp af produktberegneren.

Et alsidigt og solidt materiale

Grundet MicroCementens gode klæbeevner, kan den anvendes på langt de fleste underlag – for eksempel fliser, beton, vådrumsmembran, spartel, gips, træ og laminat. Det er derfor også ekstremt populært til renoveringsprojekter. Især til renovering af badeværelset er MicroCement populært, hvor det påføres de eksisterende fliser eller vådrumsmembranen. Til renovering af gulve, bordplader, møbler og udendørsprojekter fungerer det ligeledes super godt.

MicroCement Gør-Det-Selv guide i 7 trin

Arbejdet med MicroCement kan opdeles i 7 trin, som  beskrives nedenfor i vores MicroCement Guide.

1: Klargør underlaget

Sørg for, at underlaget er tørt, jævnt og stabilt. Ved anvendelse på eksisterende fliser sikres, at ingen er hule. Evt. hule fliser fjernes og der udspartles med et egnet materiale. Fladen rengøres for støv, fedt og andet snavs, som kan hæmme vedhæftningsevnen. Afdæk kanter og afløb mv.

2: Priming af underlaget

Før du lægger MicroCementen, skal underlaget primes. Det kan gøres med MicroPrimer til sugende underlag (beton, afretningslag og lignende) eller MicroSandprimer til ikke sugende underlag (fliser, vådrumsmembran, træ, gips, laminat, og lignende). MicroSandprimer kan påføres med en spartel, mens MicroPrimer påføres med pensel eller rulle. Lad primeren tørre og slib overfladen let inden andet lag påføres. Tørre tiden er cirka 2 til 4 timer.  

- Forstærk underlaget

Ved anvendelse af MicroCement på fliser, underlag med ujævnheder eller på bevægeligt materiale anbefaler vi, at underlaget forstærkes med et lag armeringsnet i glasfiber. Armeringsnettet lægger du på gulve eller vægge inden MicroSandprimeren påføres. Eventuelle fuger skal udspartles inden anvendelse af armeringsnet. Dette kan gøres med MicroSandprimer.

3: Vælg tekstur og farve

Færdigblandet MicroCement tilbydes i en ”Standard” og en ”Fin” variant afhængig af kornstørrelsen. Det anbefales at afslutte med et lag ”Fin”. Du kan frit vælge mellem 20 flotte farve, fra helt lyse, til brune, grå og næsten sorte nuancer.

4: MicroCement – påføring og tørretid

Inden den primede overflade kan påføres MicroCement, er det vigtigt, at den er let slebet, jævn og fri for løse korn af MicroSandprimer. Da MicroCement er tonet og færdigblandet ved levering, er det kun at omrøre den med f.eks. et piskeris påsat en boremaskine inden brug. 

MicroCement påføres i min. 2 lag og 3-4 lag på eksisterende klinker/fliser. Hvert lag fordeles jævnt med en tykkelse på max 1 mm. Påfør produktet vådt i vådt, med hurtige, kraftige bevægelser se video her. Det er vigtigt, at påføringen af hvert lag sker i en arbejdsgang for at få en jævn og flot overflade.   

Efter ca. 4 timer er MicroCementen tør og klar til slibning

6: Slib MicroCementen

Mellem hvert lag MicroCement slibes overfladen let med en roterende slibemaskine med sandpapir korn 60-80, for at fjerne alle ujævnheder. Vanskelige områder og hjørner kan med fordel slibes i hånden eller med en håndholdt excentrisk slibemaskine. Efter slibning og inden det næste lag MicroCement kan påføres, skal hele overfladen støvsuges grundigt. Processen gentages for hvert lag.

- Slibning af det sidste lag MicroCement

Efter slibning med sandpapir korn 60-80, poleres det sidste lag med sandpapir korn 120- 180 afhængigt af den ønskede overflade. Jo finere sandpapir, jo glattere overflade. Det er vigtigt at slibningen efter det sidste lag er udført grundigt. 

Efter 12 timer er det sidste lag MicroCement så tørt, at det kan aftørres med en fugtig klud og imprægneres med min. to lag lak. Når overfladen aftørres med en fugtig klud, ser den ud som det færdige resultat både, hvad angår farven, slibningen og changeringen. Hvis resultatet ikke er tilfredsstillende, kan eventuelle ujævnheder slibes yderligere eller et ekstra lag MicroCement kan påføres. 

7: Forsegl MicroCementen med lak

Til at forsegle overfladen anvendes en MicroCoat enten i en Blank eller en Mat udgave alt efter det ønskede resultat. Den Blanke har en glans på 60 og den Matte en glans på 5. MicroCoaten er en tokomponent lak som i sig selv er super slidstærk og smudsafvisende. Ved områder med meget gang trafik kan et tredje komponent tilføjes MicroCoat+. Lakken skal påføres i to lag med min. 4 timers mellemrum. Hvis det andet lag påføres efter 24 timer, kræver det en let slibning af overfladen med sandpapir korn 220. Det er vigtigt kun at blande MicroCoat til et lag adgangen, da holdbarheden i blandet tilstand kun er to timer.

24 timer efter sidste lag MicroCoat kan der tændes for gulvvarmen og let gangtrafik er tilladt. Efter 7 dage er MicroCoaten hærdet og 100% vandtæt.

MicroCement - 5 gode råd

1.

Brug beskyttelsesudstyr, masker og briller når du arbejder med MicroCement.

2.

På større arealer og ved brug af flere spande med samme tekstur anbefaler vi, at spandene blandes for at undgå farveforskel.

3.

MicroCement kan tilføres vand for at lette arbejdet med påføring af de første lag på gulvet.

4.

Rengør værktøjet grundigt mellem hver påføring, for at undgå ridser og mærker efter indtørret MicroCement i det efterfølgende lag.

5.

MicroCoaten er tør efter 24 timer, men ikke hærdet. Så undgå at udsætte den for vand, før efter syv dage hvor hærdeprocessen er afsluttet.

> Scroll til toppen

Har du et spørgsmål?

Udfyld felterne herunder, så vender vi retur med et svar hurtigst muligt.​